Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Idestrup Børnehus

Velkommen til Idestrup Børnehus

Idestrup Børnehus er en mindre institution. Vi har pladser til 14 vuggestuebørn og 46 børnehavebørn. Vi er 10 medarbejdere i huset inklusiv køkkendame og leder.

Institutionen ligger i Idestrup, der er en mindre landsby med et stærkt og engageret lokalsamfund.

Vi har cykelafstand til skov og strand og gode muligheder for små gåture i Idestrup, og så går der bus direkte til Nykøbing F.

Vi har en stor dejlig legeplads med høje træer, masser af buske, gode gemmesteder, indianerhytter og bålhus.

I Idestrup Børnehus har vi madordning. Børnene får sund og velsmagende frokost hverdag, der er tilberedt af vores faglærte kok. Vi har et guldøkologimærke.

Vi har et velfungerende samarbejde med Sydfalster Skole, der er den kommunale distriktsskole, og med Idestrup Privatskole.